Knud 5.Knud 5., søn af Kong Niels' søn, Magnus, var dansk medkonge sammen med Svend Grathe og Valdemar fra 1146-1157. Efter at Erik Lam i 1146 trækker sig fra kongeposten, vælger jyderne Knud til konge, mens sjællænderne foretrækker Svend. Det kommer til krig, og i en periode fordrives Knud til Tyskland, hvor det lykkes ham at samle en hær. 1154 bekræfter den tyske konge (senere kejser) Friedrich Barbarossa som Danmarks lensherre, at Svend skal være enekonge i Danmark, mens Knud skal have Sjælland som len. I 1154 bryder stridighederne ud igen og denne gang har Knud allieret sig med Valdemar, Knud Lavards søn, som hidtil har støttet Svend. Det ender denne gang med, at Svend bliver fordrevet, men i 1157 vender han tilbage, og man enes med den tyske kejser om en tredeling af riget: Valdemar får Jylland, Knud Sjælland og Svend Skåne.For at fejre afslutningen på mange års stridigheder indbyder Svend sine medkonger til et forsoningsgilde i Roskilde. Det finder sted den 9. august 1157. Det ender med, at Valdemar og Knud slås og Knud bliver dræbt og den sårede Valdemar flygter. Hvis Svend ønskede at dræbe dem så havde han gjort det inden og ikke givet nogen flugt mulighed. Den 23. oktober samme år mødes de i et kort, men voldsomt slag på Grathe Hede. Det ender med, at Svend flygter ud i nogle sumpe, hvor han mister våben og udrustning. Han tages til fange og dræbes med et øksehug. Herefter er Valdemar dansk enekonge. Digteren Thor Lange har ved Grågårde i nærheden af Thorning opsat et stenkors på stedet for begivenheden.
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. |