Træer
De mest almindelige skovtræer er:
- Ægte Kastnje (Castanea sativa)
- Almindelig Bøg (Fagus sylvatica) (18%)
- Korsikansk Fyr (Pinus nigra ssp. Laricio) (26%)
- Strand-Fyr (Pinus pinaster) (20%)
- Sten-Eg (Quercus ilex) (22%)
- Kork-Eg (Quercus suber) (5%)
Den korsikanske Fyr bliver op til 50 m høj og når en alder på op mod 1000 år. Den er nøjsom og hårdfør, og derfor findes den ofte på de mest barske og vinterkolde bjergskråninger.
Den ægte Kastanje dækker et areal i landskabet Castagniccia på ca. 30.000 ha. Træet er indført, men betragtes i dag som meget typisk for Korsikas mildere egne. Frugterne blev – trods den bitre smag – brugt som overlevensesmad i trange tider. Endnu i dag kan man få tilbudt alle slags produkter, der er fremstillet ud fra kastanje: pandekager, småkager, desserter, honning osv, men mest af alt bruges frugterne til at opfede de fritgående, korsikanske tamsvin.
I de sydøstligste dele af øen, rundt om Porto-Vecchio og Figari, findes der store plantager med Kork-Eg. De kan høstes for et lag kork hvert 10.-20. år.
Man indførte Eucalyptus (Eucalyptus globulus)-træer til Korsika for at få fordrevet malaria-myggen, hvad der også lykkedes. Ganske vist ikke som man forventede, nemlig ved bladenes duft, men simpelthen ved at træerne tørlagde de sumpe, hvor myggene blev udklækket. Træernes duftende blade er meget svært omsættelige, så de danner et tykt og meget brændbart førnelag. Samtidig forhindrer eucalyptusolierne, at andre planter kan spire, så slutresultatet bliver en ensformig, duftende men brandfarlig skov.
Også andre af de typiske, dyrkede træer kan ses på Korsika:
- Cypres (Cupressus sempervirens)
- Oleanderbusk (Nerium oleander)
- Mimose (Mimosa pudica)
forskellige palmearter, f.eks. Ægte Dadelpalme (Phoenix dactylifera)
- Platan (Platanus orientalis)
Dertil kommer kulturplanter som
Netop i dette år (