Turismen
Servicesektorens dynamik stammer hovedsageligt fra turismen, som er hovedaktiviteten og øens vigtigste ressource. Middelhavsklimaet, den rige korsikanske kultur og opretholdelsen af miljøbeskyttelsen – først og fremmest gennem Korsikas regionale naturpark, som blev skabt i 1970 – gør det muligt for "skønhedens ø" at fastholde en konstant udvikling i dette trumfkort for den regionale økonomi. I gennemsnit modtager Korsika hvert år 1.300.000 turister, hvoraf alene de 600.000 kommer i højsæsonen. Indtægterne fra disse turister beløber sig til mere end €300.000.
Badeturismen er den mest almindelige, da Korsika har en spændende kystlinje, som er på mere end 1.000 km. Badesteder med høj overnatningskapacitet er hovedsageligt placeret på øens vestside: Saint-Florent i nord, l’Île Rousse, Algajola og Calvi på Balganes kyst, Porto Cartagèse, Porticcio og Propriano i bugterne på vestkysten, og endelig Bonifacio på Korsikas sydspids. Tre områder med høj overnatningskapacitet ligger på østsiden af øen: Moriani-Plage, Solenzara og Porto-Vecchio. Visse naturområder – Balagne og Cap-Corse i nord f.eks. – er lige så ofte fuldt belagte.
Regionen har for øvrigt adskillige forhistoriske og historiske steder, som er åbne for publikum: Sartène i sydvest; Korsikas forhistoriske museum i Aleria på østkysten; Filitosa nord for Bonifacio, et sted som var beboet allerede i den yngre stenalder, men også af grækere fra Fokaia fra det 6. århundrede f.Kr; spor fra epokerne yngre stenalder, dysseperioden og den romerske tid.
Korsikas bjerge er en betydningsfuld, turistmæssig succes; beliggende nordøst for Monte Rotondo er Corte et påskønnet sommeropholdssted og et udgangspunkt for talrige vandreture. På tilsvarende måde er Vizzavona – én af de smukkeste skove på Korsika - med en størrelse på 1.526 ha og placeret i regionens centrum et meget besøgt sted på grund af dens stier og skovveje. Desuden er der adskillige vintersportssteder, som er åbne uden for sommersæsonen: Muratello i Vizzavonaskoven (mellem 1.500 og 2.000 m højde) Évisa (på Col de Vergio), Haut-Asco, Soccia og Quenza.
På trods af dette naturmæssige og kulturelle overflødighedshorn er turistaktiviteten stadig mærket af øens konjunkturbestemte, svage økonomi: det regionale arbejdsmarked har en gennemsnitlig arbejdsløshed på 14,9 %. Transportmulighederne er stort set utilstrækkelige; trafikken på de fire lufthavne (Bastia, Ajaccio, Calvi og Figari) er f.eks. mindre end lufttrafikken på Balearerne, persontrafikhavnene (Ajaccio, Bastia, Bonifacio, Calvi, l’Île-Rousse, Porto-Vecchio og Propriano) og de nationale og regionale veje har brug for forbedringer. Infrastrukturen for turistudlejning er ligeledes utilstrækkelig, da regionen kun har en kapacitet på 10.000 værelser.
Men det er svært at finde ligevægten mellem på den ene side den uundværlige udvikling af en infrastruktur, der ikke har været tilpasset den lokale økonomi, og på den anden side en udnyttelse af øens turistmæssige ressourcer, som kan true miljø og natur alvorligt på en ø, hvor de hidtil har været "bevaret".
I de seneste år har de politiske problemer, som er forbundet med de forskellige nationalistiske bevægelser på øen, alvorligt formindsket den turisme, som kommer fra det franske hovedland; tilsvarende er andelen af italienske besøgende svundet markant ind.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
