Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Niels Peder Christian Holsøe

Niels Peder Christian Holsøe (27. november 1826 - 1. januar 1895) - arkitekt

Holsøe startede som murer og arbejdede sig op. I 1853 afsluttede han på Kunstakademiets Arkitektskole med den store sølvmedalje, hvorefter han arbejdede sammen med Bernhard Seidelin. Hans møde med Johan Daniel Herholdt satte sig sig varige spor i hans arbejder.

1860-61 byggede han Marienlyst Badehotel, 1875-76 Uggerløse Kirke og i årenes løb en del villaer og private huse i og ved forskellige provinsbyer, samt posthusene i Årup, Odense, Fåborg, Assens, Thisted, Skælskør og Helsingør.

Hans hovedvirksomhed var som jernbanearkitekt. Fra 1861 til 1892 var han ansat ved Indenrigsministeriets kontrol med statsbanerne og har opført alle stationsbygningerne paa de jysk-fynske baneanlæg (undtagen strækningen Århus-Randers) og senere portalerne ved Masnedsundbroen, samt de nye stationsbygninger i Lyngby og Helsingør (sidstnævnte sammen med Heinrich Wenck) samt bygningerne på strækningerne Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør. Ved de fleste af disse bygninger har Holsøe, med Herholdts københavnske banegaard (Københavns anden banegård 1863-64) som udgangspunkt, anvendt mursten som hovedmateriale. En øjensygdom tvang ham i 1892 til at opgive sin virksomhed.

Eksempler på hans værker:

  • Assens(1884),
  • Bjerringbro(1863),
  • Bogense(1882),
  • Bramminge(1874),
  • Fredericia 2(1869),
  • Fåborg(1882),
  • Grenå(1877),
  • Helsingør 2(1891),
  • Horsens 1(1868-1929),
  • Ikast(1877),
  • Lunderskov(1866),
  • Randers(1862),
  • Ribe(1875),
  • Ringkøbing(1875),
  • Ry(1871),
  • Silkeborg(1871),
  • Skælskør(1892),
  • Slagelse 2(1882),
  • Svendborg SFJ(1876),
  • Thisted(1882),
  • Varde H(1874),
  • Viborg 2(1889),
  • Åbenrå H(1867),
  • Århus Ø(1877)

Og uden for jernbanevæsenet: Århus Klosterhospital, Aldersro i Århus, Marienlyst Badehotel, Uggeløse Kirke.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.