Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Okker

Okker er en jernforbindelse, hvis kemiske sammensætning er Fe(OH)3 + krystalvand. Okker dannes, når jordlag, der indeholder pyrit eller svovlkis (FeS2), afvandes ved dræning eller vandindvinding. Så længe svovljernet ligger nede i en våd, iltfri jordbund, f.eks. en våd eng, i en ådal eller dybt i bunden af en fjord, ligger det fast, fordi pyritten ikke kan opløses i vand.

Table of contents
1 Okkerforurening
2 Vandrensning
3 Farvestof

Okkerforurening

Ved sænkning af grundvandstanden kommer der ilt ned til pyritten, svovl og jern skilles, og de strømmer ud med drænvandet hver for sig. Vandet kan blive meget surt, fordi svovlet ofte ender som svovlsyre. Jernet føres ud som usynligt, opløst jern (ferrojern), så længe vandet fortsat er surt. Både det sure vand og det opløste jern er giftigt for fisk og smådyr.

Når surheden bliver mindre, kan det sortfarvede ferrojern iltes til rustrødt ferrijern (okker). Okker farver på den måde mange af vore vandløb, søer og visse lavvandede fjorde røde, og det ødelægger livsbetingelserne for fisk og smådyr. Det er ikke giftigt, men det lægger sig som et lag på vandløbets bund og på de planter, der vokser i vandet. Desuden kvæler det fiskene og smådyrene, når det lægger sig som et uigennemtrængeligt lag på gællerne.

Vandrensning

Rensning for okker sker ved iltning af vandet. Det opnår man ved at lade vandet løbe ned over grove grusmaterialer under fri adgang til luft. Sammen med jernforbindelserne udfældes der nogle manganforbindelser, men ofte går det ikke så hurtigt, og der kræves noget mere ilt. Findes manganforbindelserne som sulfater eller i vand med pH under 7, kan man have vanskeligheder med at få udfældet manganet, og det kan være nødvendigt at gribe til mere krævende metoder. En af de almindeligste består i at hæve pH ved tilsætning af kalk.

Farvestof

Okker har været brugt siden hulemaleriernes tid som rødt, brunt eller gult farvestof. Det regnes for at være et fuldkomment ugiftigt pigment, som stadig blandes i hvidtekalk eller anden facademaling. Mange bygninger i Middelhavslandene og hele beboelsesområder i det sydlige Kalifornien er præget af okkerpigmenternes røde og gyldne farvetoner.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.