Det Økonomiske Monetære Institut etableres som forløber for Den Europæiske Centralbank. Dets opgave er dels at styrke det monetære samarbejde mellem medlemsstaterne og deres nationalbanker, dels at planlægge mønter og sedler.
Den 16. december 1995 besluttes den nye valutas navn (euro) og overgangsordningernes varighed.
Den 16-17. juni 1997 beslutter Det Europæiske Råd i Amsterdam at antage Stabilitetspagten, der skal sikre budgetdisciplin efter euroens indførelse, og et nyt kurssamarbejde, ERM-2, etableres for at sikre stabilitet mellem euroen og de nationale valutaer tilhørende lande, der endnu ikke er trådt ind i eurozonen.
Den 1. juni 1998 oprettes den Europæiske Centralbank (ECB), og den 31. december 1998 beregnes og fastlåses de indbyrdes vekselkurser mellem de valutaerne for de 11 deltagende lande (Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxemburg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig) og euroen.
Fra begyndelsen af 1999 er euroen nu en rigtig valuta, og en fælles monetær politik indføres af centralbanken. Det varer endnu tre år, før de fysiske mønter og sedler indføres, men juridisk eksiterer de nationale valutaer ikke længere.
Grækenland tilslutter sig de 11 andre lande den 1. januar 2000.
Euro-mønter og -sedler indføres endelig i januar 2002.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.