Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Pibeved (Philadelphus coronarius)

Paradis-Æble

{}
Pibeved eller Uægte Jasmin er
en gammel, velkendt prydbusk med snehvide, duftende blomster.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Cornales (Kornel-ordenen)
Familie: Hydrangeaceae (Hortensia-familien)
Slægt: Philadelphus (Pibeved)
Beskrivelse:
Pibeved, eller som den også hedder: Uægte Jasmin, er en stor, løvfældende busk med en vækstform, der er stivgrenet og opret. Barken er først strågul og glat. Senere bliver den lysebrun og lidt furet. Gamle grene får en bark, som skaller af i strimler. Knopperne er modsatte, men i øvrigt så små, at de sidder skjult i bladarret indtil sidst på foråret. Bladene er ægformede med få, grove tænder langs randen. Over- og underside er omtrent ensartet friskt grønne. Blomsterne ses i juni-juli, og de sidder i korte klaser fra bladhjørnerne. De er hvide med gule støvdragere. Duften er sød og kraftig. Frugterne er krukkeformede, tørre kapsler. Kun i enkelte år dannes der modent frø her i landet.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet er kraftigt, og hovedrødderne er fordelt både langt ned og vidt ud. De fine siderødder ligger lige under jordoverfladen. Grenene har hvid marv.

Størrelse:
4 x 3 m (30 x 30 cm/år).

Hjemsted:
Denne art hører hjemme sammen med Europæisk Humlebøg og Dun-Eg. De danner varme og tørre skove i Sydøsteuropa og Lilleasien, hvor busken danner underskov og skovbryn. Naturlige naboer er bl.a. Jordbærtræ (Arbutus unedo), Buksbom (Buxus sempervirens), Rød Kornel (Cornus sanguinea), Alpeviol (Cyclamen persicum), Nyserod (Helleborus orientalis), Almindelig Bøg (Fagus sylvatica), Manna-Ask (Fraxinus ornus) og Stilk-Eg (Quercus robur).

Kilde

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.