Historie
Techno blev primært udviklet af "The Belleville Three" i deres respektive hjemmestudier. "The Belleville Three" var 3 afroamerikanske mænd, Juan Atkins, Derrick May og Kevin Saunderson der gik på den samme high-school i Detroit, Michigan.
De 3 venner fandt blandt andet inspiration i et radioprogram Midnight Funk Association der havde DJ Charles "The Electrifying Mojo" Johnson som vært. Musikken der blev præsenteret på programmet var blandt andet elektroniske numre fra eksempelvis George Clinton, Kraftwerk og Tangerine Dream.
Selvom musikken hovedsageligt i begyndelsen blev opfattet som fest-musik, og blev spillet på Detroit klubber som for eksempel The Music Institute, begyndte mange af musikkens tidlige eksponenter og senere udøvere at se den som et udtryk for Future Shock og post-industriel angst. Musikken og dens temaer udviklede sig desuden i stigende grad i en urban og science-fiction orienteret retning.
Musikkens udøvere anvendte ordet "techno" som en generel term, så tidligt som i 1984 (som eksempel kan nævnes Cybotrons nyklassiker "techno city"), og sporadiske referencer til en dårligt defineret "techno-pop" kunne findes i musik pressen i midt-1980erne. Det var dog ikke før Neil Rushton i 1988 samlede albummet "Techno! The New Dance Sound of Detroit" for pladeselskabet Virgin UK at ordet "techno" formelt kom til at beskrive en musik genre.
Techno er siden denne udvikling blevet retrospektivt defineret, således at genren omfatter så tidlige værker som "Shari Vari" (1981) af A Number Of Names, de tidligste udgivelser af Cybotron (1981), Donna Summer og Georgio Moroders "I Feel Love" (1977), samt de mere dansable numre fra Kraftwerks udgivelser mellem 1978 og 1983.
I de år der umiddelbart fulgte efter den første techno-opsamlings udgivelse, blev techno i pressen beskrevet som Detroits højteknologisk og mekanisk prægede udgave af house musik. Dette fordi at techno havde de samme basale strukturere som den soulagtige og minimalistiske post-disko stil der kom fra Chicago, New York og London i perioden. Nogle af musikkens tidlige eksponenter, specielt Derrick May og Kevin Saunderson, indrømmer at have været fascineret af Chicagos klub scene samt at have været blevet inspireret af house musikken derfra. Denne indflydelse er desuden særligt evident i de tidlige numre på den første opsamling, samt i de mange andre numre og remix der blev udsendt mellem 1988 og 1992. Derrick Mays 1988 hit "Strings of Life" (udgivet under pseudonymet Rhythim Is Rhythim) er eksempelvis anset for at være en klassiker indenfor både house og techno genren.
En stærk stigning i techno-influerede udgivelser produceret af mange nye kunstnere, resulterede i 1991-92 i en hurtig fragmentering og udskilning af techno fra house genren. Mange af de nye udøvere havde bopæl i Storbritannien og Holland, der begge var steder hvor techno musikken havde opnået stor popularitet. De mange nye kunstnere og deres udsendte materiale, tog musikken i mange nye og eksperimenterende retninger. Af nyudviklede genre kan nævnes IDM, Jungle og Trance. Detroit og "ren" techno forblev en sub-genre, selvom der i mellemtiden kom nye "bølger" af kunstnere fra Detroit med for eksempel udøvere som Carl Craig, Kenny Larkin, Richie Hawtin, Jeff Mills, Drexciya, Robert Hood og andre. Desuden fandt techno musikken og visse udøvere i blandt andet Tyskland, England og Danmark, med blandt andet Cai Bojesen Møller og Bjørn "Svin" Christensen som eksempler.
Derrick May er ofte citeret for at sammenligne techno med "George Clinton og Kraftwerk der sidder fast sammen i en elevator", dette selvom meget lidt techno, hvis overhovedet noget har haft en stilistisk lighed med George Clintons repitoire.
Af forskellige årsager, er techno blevet opfattet af den amerikanske mainstream, som "hvid" musik. Dette endog selvom technomusikkens rødder findes i "sort" musik og mange af dens udøvere er afroamerikanere. I de seneste år, har udgivelserne af relativt korrekte gennemgange af techno musikkens historie af forfattere som Simon Reynolds (Generation Ecstasy/Energy Flash)og Dan Sicko (Techno Rebels), samt mainstream pressens dækning af Detroit Electronic Music Festival dog hjulpet i retning af en afmystificering af genren.
Musikologi
Subgenre og relaterede genre
I de tidlige 1990ere, begyndte eventyrlystne techno producere at eksperimentere med musikken og skabte dermed nye genre, der senere har fået deres eget liv og dynamik. De mest velkendte af disse techno relaterede genre er:
- Detroit techno, Musik der lyder som de tidlige techno udgivelser fra Detroit, men hvor udøverne ikke nødvendigvis er fra Detroit.
- Trance, Ofte benævnt psykedelisk trance eller Goa-trance.
- En kortlivet subgenre kaldet hardcore, der senere udviklede sig til drum and bass. Var typisk baseret på komplekse arrangementer af samplede percussion instrumenter, og anvendte ofte meget høje BPM-tal (180+)
- IDM, typisk ikke-dansabel og "avant-garde". Anvender ofte komplekse, assymetriske rytmer og er ofte influeret af genre som ambient og eksperimental musik.
- Tech house, forsøg på at fusionere elementer fra techno med elementer fra house.
- Ghetto tech, kombinere techno med elementer fra hiphop, Miami bass og house musik
Vigtige kunstnere
Kunstnerne der almindeligvis er anset for at have "opfundet" techno.
Den "anden bølge" af Detroit baserede techno producere, der har været aktive side 1988-1990
- Eddie Fowlkes
- Richie Hawtin (Plastikman)
- John Acquaviva
- Carl Craig
- Kenny Larkin
- Stacey Pullen
- Underground Resistance: Mike Banks and Jeff Mills (The Wizard)
- James Pennington (Suburban Knight)
- Robert Hood (X-101, X-102, X-103, The Vision)
- Blake Baxter
- Alan Oldham (DJ T-1000, X-313)
- Drexciya
Andre velkendte kunstnere, der primært producere techno.
- Aphex Twin
- Moritz "Maurizio" von Oswald (Basic Channel)
- Orbital
- Underworld
- Ian B. "Eon" Loveday
- Peter "Baby" Ford
- Mark Broom
- Dave Clarke
- Chris Liebing
- Carl Cox
- Dave Angel
- Richard Bartz
- Fred Giannelli
- Slam
- Funk d'Void
- Heiko Laux
- Johannes Heil
- Cari Lekebusch
- Adam Beyer
- Uwe "Atom Heart" Schmidt
- 808 State
- Moby (fra 1990 til omkring 1995)
- Laurent Garnier
- Ken Ishii
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
