|
Tekstbehandlingsprogram
Et tekstbehandlingsprogram er et stykke software til en computer, som er beregnet til at fremstille (disponere, redigere og formattere) fortrinsvist tekstbaseret materiale til præsentation på en skærm eller til udskrift. Som type var denne slags programmer nogle af de første, der blev udviklet til pcer og målrettet til anvendelse i almindelig kontorsammenhæng.
Hvor tidlige tekstformateringsværktøjer benyttede sig af tag/kode-baserede systemer, er udviklingen gået mod avancerede grafiske brugergrænseflader, og et teksbehandlingsprogram forventes nu om dage at tilbyde muligheder for hvilken som helst kombination af billeder, grafik og tekst, samt ekstra funktioner som noteapparater, autoformatering, indholdsfortegnelser og indeksering m.m.
Eksempler på tekstbehandlingsprogrammer
- AbiWord. Et mindre tekstbehandlingsprogram, der dækker behovet for de fleste. Kører under Linux, Unix og Windows.
- Microsoft Word. Det mest udbredte tekstbehandlingsprogram. Kører under Windows og Mac OS/Mac OS X.
- OpenOffice.org Writer (Oprindeligt StarOffice), blev købt og frigivet af Sun Microsystems. Et gratis produkt i stil med Microsoft Word, og som kan læse Microsofts filer. OpenOffice rummer også regneark, tegneprogram og præsentationsprogram. Kører under Linux, Unix, Windows og Mac OS X. Findes på dansk.
- Lotus Word Pro
- WordPerfect
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|