Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Tidsrelæ

Et tidselæ er et relæ der er konstrueret så skiftet af kontakternes stilling er forsinket før eller efter der sættes strøm på spolen.

Virkemåde

Der findes generelt to typer af tidsrelæer, mekaniske og elektriske, hvor de elektriske er de mest anvendte i dag, pga. lav pris og lang levetid.

Mekaniske tidsrelæer

Termisk tidsrelæ

I et termisk tidsrelæ er spolen udskiftet med et varmelegeme der opvarmer et stykke bimetal. Bimetallet bøjer efter en vis tid og skifter kontakten, fjernes strømmen afkøles bimetallet og kontakten falder tilbage. Termiske relæer er forsinkede både i indkobling og udkobling.

Pneumatisk tidsrelæ

Et pneumatisk tidsrelæ skifter som et almindeligt relæ, men en eller begge retninger er forsinket af en pneumatisk bremse.

Elektromekanisk tidsrelæ

I et elektromekanisk tidsrelæ opstår forsinkelsen ved at en synkronmotor aktiverer et kontaktsæt, når den indstillede tid er udløbet.

Elektriske tidsrelæer

RC-led

I tidsrelæer der anvender et RC-led, oplades en
kondensator igennem en modstand. Når kondensatoren lades op stiger spændingen over kondensatoren, og der anvendes et kredsløb til at bestemme hvornår den er over et vist niveau og skifter kontaktsættet. Modstanden er ofte udskiftet med et potentiometer for at kunne justere tiden.

Impulstæller

Tidsrelæer der anvender impulstællere er de mest nøjagtige der findes. De er typisk opbygget omkring et krystal der afgiver et meget nøjagtigt antal impulser pr. sekund, en tællerkreds tæller så hvornår den indstillede tid er gået. Tiden indstilles typisk med kontakter eller det binære talystem.

On-delay (forsinket indkobling)

Ved on-delay er kontaktfunktionen forsinket efter spolen er aktiveret, udkoblingen sker samtidig med at strømmen fjernes fra spolen.

Symbol

I el-dokumentation nummereres relæet med et K efterfulgt af et tal, eks. K1. Det kan være svært at huske hvordan buen på kontakten skal vende, men hvis man ser den som en lille faldskærm, der forsinker bevægelsen, kan man se hvilken vej den er forsinket.

Off-delay (forsinket udkobling)

Ved off-delay er indkobles kontaktfunktionen sammen med spolen, udkoblingen er forsinket efter strømmen er fjernet fra spolen.

Symbol

I el-dokumentation nummereres relæet med et K efterfulgt af et tal, eks. K1. Det kan være svært at huske hvordan buen på kontakten skal vende, men hvis man ser den som en lille faldskærm, der forsinker bevægelsen, kan man se hvilken vej den er forsinket.

Nummerering af tilslutninger

Der er ingen regler for hvordan relæspolens tilslutninger nummereres, ofte bruges A1 og A2, eller + og -. Kontakternes tilslutninger nummereres med tocifrede tal, det første ciffer er placeringscifferet, der viser kontaktens placering på relæet, normalt begyndes fra venstre med kontakt nr. 1. Andet ciffer er funktionscifferet, og angiver hvilken funktion den enkelte kontakt har. En brydekontakt på et tidsrelæ har numrene 5 og 6, og en sluttekontakt har numrene 7 og 8, hvor det ulige tal vendes mod forsyningen. Dvs. at f.eks. tilslutning nr. 37 sidder på kontakt nr. 3 i sættet og er en sluttekontakt.

Anvendelse

  • I trappeopgange er belysningen ofte tidsindstillet, så lyset slukker automatisk et stykke tid efter det er tændt med en af kontakterne. Her bruges et tidsrelæ med off-delay.
  • I ventilationssystemer kan det være nødvendig at ventilationen køre en tid før eller efter en anden handling.
  • I relæstyringer hvor et signal skal forsinkes eller forlænges.



Denne artikel er fra Wikipedia.
Læs artiklen hos Wikipedia.




Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.