|
Vágur
Vágur er med 1400 indb. 2005 den næststørste bygd på Suðuroy smukt beliggende ved enden af Vágsfjørður og har en god veludbygget havn, med en stor fiskeflåde og moderne fiskefabrikker. Før i tiden udnyttede man Vágsfjørðurs beliggenhed tæt ved vestkysten til, at man enten benyttede øst eller vesthavnen til robåds fiskeri, alt efter strøm og vejr forhold.
Bygden er ikke en landnams bygd, (dem der tog land i besiddelse) men der har sandsynligvis været tidlige bosættelser på stedet. Der findes myter om at vikingerne har benyttet Vágsfjørður som mellemstation på færderne til Island og Grønland. Vágur nævnes første gang i "Hundebrevene" fra 1350 -1400 der beretter om at der findes flere hundeejere i bygden. I 1584 var der i følge tingbøgerne bosat 17 i Vágur og i 1769 - 64.
I 1804 køber Nólsoyar-Pall sammen med Jákup í Toftum og Per í Gjørdum, Porkeri (engelske Sally&Polly) et skibsvrag på en auktion i Hvalba. Vraget genopbygges på Fløtan Friða i Vágur og får navnet "Royndin Friða". Det 45 fods store dæksfartøj, er det første færøske fartøj siden 1349. Nólsoyar-Pall var med Royndin Frida, den første færing der trodsede danskernes eneret på havsejlads.
1860 grundlægger Jacob Dahl sit firma, der hurtigt bliver et af Færøernes største handelsfirmaer, og nogen år senere også rederi. I 1870 bygger William Askham et pakhus på Marknoyri ved Vágur. På Han køber fisk fra engelske slupper og forarbejder dem til klipfisk, som eksporteres. Fra 1870erne er Vágur sammen med Tvøroyri, hovedhavnene for det omfattende havfiskeri ved Island og Grønland, og er i mange år et af de hurtigst udviklende bysamfund på Færøerne.
TURISME.
Bygden har et rigt forretningsliv, med mange specialforretninger, hotel med restaurant, pizzaeria, cafeteria, husflidforretning, og uldvarefabrik. Lige overfor ligger dens forretning, med uldvarer i ren færøsk uld.
Vágs smukke kirke fra 1930, er Færøernes eneste votivkirke. Vágurs ældste kirke, skulle i følge sagnet, kommet drivende fra Norge år 1040, skænket af en rig norsk enke. Det var også her Luthers lære blev forkyndt for første gang, derfor betragtes kirken som den helligste kirke på Færøerne.
Se de mange ældre bådhuse og robåde, den ældste fra 1870 bruges stadig ved specielle lejligheder, som kaproning og grinddrab.
En tur ned til den travle fiskerihavn kan anbefales, tag fiskegrej med, eller spørg de lokale fiskere om de har fisk til salg. Ved siden af de moderne trawlere, ligger sluppen Johanna TG 326, bygget i England 1884. (turistture arrangeres) Den var sammen med andre både af samme type, fra omkring 1900 med til at forbedre livskvaliteten for den færøske befolkning.
På Vágurs turistkontor (tlf. 00298 374342) kan der fås yderligere information. På førstesalen kan en udstilling af den kendte færøske kunstner Ruth Smith (1913-58) besøges.
Omkring Vágur, kan man i gå afstand besøge Vágseiði, fuglefjeldet Skuvanøs, naturområdet Botni, (vandkraftværk)fyrretræsplantagen og den tidligere vesthavn ved Vágseiði.En vandretur fra Vágur af vardestien til Fámjin er en meget smuk tur.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|