|
Weblog
En weblog (eller blog) er en webside, eller en del af et website, som opdateres jævnligt med korte tekster (kaldet poster), hvoraf den til enhver tid nyeste står øverst.
Webloggen tog som fænomen fart fra omkring midten af 1999 med fremkomsten af enkle værktøjer og services som f.eks. Blogger.
Weblogging kendes også som nanopublicering. Der findes to modsatrettede yderpunkter i diskussionen om, hvorvidt det er godt eller skidt for Nettet, at weblogging har grebet om sig som det har.
Den ene lejr (repræsenteret af Dave Winer, Doc Searls og David Weinberger) ser webloggen som Nettets vej tilbage til sine rødder. De mener, at den "samtale" der foregår på tværs af weblogs til enhver tid har værdi hvad end det så må være, der tales om. Selv om der vil være tendenser til gruppepolarisering så vil mangfoldigheden af weblogs også betyde, at man altid vil kune opsøge synspunkter, der udfordrer ens egne.
Den anden lejr (repræsenteret af Andrew Orlowski og John C. Dvorak) mener, at weblogs hovedsageligt betår at teenage-pigers ligegyldige dagbogsskriblerier og ser mere generelt weblogs som forblændende informationsforurening og spild af tid - både bloggernes egen og alle de seriøse netbrugeres.
De fleste har enten ingen mening overhovedet eller lægger sig et sted midt imellem.
Det er muligt, at "abonnere" på en weblog vha. RSS eller Atom-feeds.
Eksterne henvisninger
Oversigter
Artikler
- Weblogs: Personlige, dynamiske hjemmesider for alle, Jesper Balslev
- BlogAmok, Bjarne Tveskov
- Den personlige weblog, Emme Thielke
- Webloggen letter, Jens Winther
- What We're Doing When We Blog, Meg Hourihan om weblogformatet
- The History of Weblogs, Dave Winer
- What are Weblogs?, Dave Winer
- Doc Searls
- David Weinberger
- Dave Winer
- Co-opting the Future, John C. Dvorak om bloggere som håbløse, forførte wannabees.
- Blog noise achieves Google KO, Andrew Orlowski om blogging som informationsforurening.
Blogværktøjer/udbydere
Litteratur
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|

|