Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Apollo 17

Apollo 17 var den elvte bemandede mission i Apollo-programmet og den sjete - og sidste - månelanding. For første gang var der en videnskabsmand med, geologen Jack Schmitt.

Table of contents
1 Højdepunkter
2 Missionen i tal
3 Besætning
4 Kaldenavne
5 Efterskrift
6 Eksterne henvisninger

Højdepunkter

Det var den første og eneste natlige affyring af Saturn V-raketten.

Landingsområdet var geologisk set meget varieret og med en uddannet geolog på måneoverfladen var der mulighed for at indsamle mange forskellige prøver. Et af de spændende øjeblikke indtraf på den anden månevandring hvor man stødte på orange månegrus. På Jorden fremkommer den orange farve sædvanligvis fra rust, og er dermed et tegn på vand. Det viste sig dog at den orange farve i månegruset skyldtes små farvede vulkanske glasperler.

På den første køretur tabte Gene Cernan en hammer ned på den ene skærm på månebilen. Den manglende skærm medførte at der blev hvirvlet meget månestøv op, og med forskellige forhåndenværende midler blev skærmen repareret.

På vej tilbage mod Jorden gennemførte Ron Evans en rumvandring på 1 time 5 minutter og 44 sekunder for at hente film ind fra servicemodulet.

Missionen i tal

  • Affyring: 7. december 1972 kl.05:33:00 UTC
    Kennedy Space Center, LC 39A
  • Månelanding: 11. december 1972 kl.19:54:57 UTC
    20° 11' 26.88" N - 30° 46' 18.05" Ø, Taurus-Littrow
  • Månevandringer:
    • første: 7 timer 11 minutter 53 sekunder
    • anden: 7 timer 36 minutter 56 sekunder
    • tredje: 7 timer 15 minutter 8 sekunder
    • i alt: 22 timer 3 minutter 57 sekunder
  • Tid på Månen: 74 timer 59 minutter 40 sekunder
  • Indsamlet månemateriale: 110,52 kg
  • Landing: 19. december 1972 kl.19:24:59 UTC
    17° 53' S - 166° 7' V
  • Varighed: 301 timer 51 minutter 59 sekunder
  • Antal månekredsløb: 75
  • Tid i månekredsløb: 147 timer 43 minutter 37,11 sekunder
  • Masse: Kommandomodul 30.369 kg; Månelandingsfartøj 16.456 kg

Besætning

  • Gene Cernan, chefpilot
  • Ron Evans, kommandomodulpilot
  • Harrison "Jack" Schmitt, pilot på månelandingsfartøjet

Kaldenavne

Kommandomodul: America
Månelandingsfartøj: Challenger

Efterskrift

Kommandomodulet er udstillet på NASA's Johnson Space Center, i Houston, Texas. Månelandingsfartøjet styrtede ned på Månen den 15. december 1972 kl.06:50:20.8 UTC på 19,96 N, 30,50 Ø gaske tæt på landingsstedet.


Eksterne henvisninger

Fulgte efter :
Apollo 16
Apollo-programmet Fulgt af :
Skylab



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: