|
15. december
15. december er dag 349 i året i den gregorianske kalender (dag 350 i skudår). Der er 16 dage tilbage af året.
Nikatius dag. Han var biskop i Reims omkring midten af 400-årene.
Begivenheder
- 1730 - Den danske regering indskærper, at "ingen bondekarl må forlade sin tjeneste uden at have udtjent og fået pas og skudsmål af sit herskab". Stavnsbåndet var dermed hastigt på vej. Indskærpelsen kom, fordi Danmark i en generation havde haft landbrugskrise, og mange var begyndt at rejse bort - både til andre landsdele og til udlandet.
- 1907 - Verdens hidtil (1997) eneste 7-mastede skonnert forliser i Den engelske Kanal. Det 114,4 meter lange Thomas W. Lawson var blevet bygget i Massachusetts, USA i 1902.
- 1911 - Nordmanden Roald Amundsen og hans ekspedition når som de første frem til Sydpolen. Det skete i et dramatisk kapløb med briten Robert F. Scott, som døde under sit forsøg i marts 1912.
- 1955 - Jens Olsens verdensur i København sættes i gang (indvies).
- 1967 - Krag-regeringen falder
- 1968 - Det vedtages at alle værnepligtige fra 1. januar 1969 skal tiltales ved navn i stedet for nummer.
- 1979 - Den internationale domstol i Haag kræver, at Iran omgående løslader gidslerne på den amerikanske ambassade i Teheran. Gidselaffæren var startet 3. november samme år.
- 1982 - Spanien åbner grænsen til Gibraltar, som diktatoren Franco havde lukket i 1969 for at fremtvinge en tilbagelevering af Gibraltar til Spanien. Storbritannien havde fået Gibraltar ved freden i Utrecht i 1713, men Spanien havde aldrig godkendt den fredsaftale.
- 1988 - Soulsangeren James Brown (USA) idømmes 6 års fængsel for blandt andet overtrædelse af færdsels- og våbenloven, samt for besiddelse af narkotika.
- 1991 - Omkring 1.000 mennesker omkommer ved en færgeulykke med en egyptisk færge i Det røde Hav.
- 1995 - På denne ene dag omsættes der på New York børsen 652.829.00 aktier, hvilket er rekord (1997).
- 1996 - Det danske kvindelandshold i håndbold vinder på hjemmebane EM efter et sandt triumftog af sejre. Finalen blev vundet over Norge.
Født
Dødsfald
- 1916 - Rasputin, "mirakelmager" bliver myrdet i Rusland.
- 1966 - Walt Disney, tegnefilmskaber - 65 år.
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|