Enevælde

Enevælden i Danmark blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik 3 og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik for at gøre krigstjeneste. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København.

Med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffes. Adelen må til at betale skat og mister retten til at vælge landets konge. Borgerne får på den anden side ingen direkte magt, men alene det forhold, at adelen mister nogle sine privilegier, er jo også en slags sejr.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.