Taoisme

Centralt i taoismen står begrebet tao (eller dao - begge er transskriptioner af det kinesiske tegn 道, der kan oversættes med "vejen"). Tao betegner den evige kraft, der løber gennem alt i universet og i særlig grad den naturlige, kosmiske orden - den tilstand, hvor de to modsatrettede principper yin og yang er i ligevægt. Tao kan ikke erfares gennem sanserne, men kun erkendes intuitivt.

Taoismen lærer, at man bør leve et liv i overensstemmelse med tao, den naturlige dynamik i verden; at man bør udnytte denne dynamik i stedet for at stille sig i vejen for den. Dette konkretiseres i princippet om wu wei, handlen gennem ikke-handlen. Universet udfolder sig harmonisk ifølge sine egne love og udøvelsen af menneskelig vilje imod denne udfoldelse forstyrrer denne naturlige harmoni. I stedet bør man lære at fornemme den tao, der flyder gennem alle ting, og handle i overensstemmelse med den.

Ud over de mere filosofiske aspekter skitserede ovenfor har taoismen også i høj grad en praktisk side som kinesisk folkereligion, hvor den indeholder elementer af alkymi, forfædrekult, magi, ritualer og lignende. Centralt står her tilbedelse af Lao Tzu og de såkaldte Otte Udødelige samt forsøget på selv gennem taoistisk praksis at opnå udødelighed.

Påvirkning fra taoismen er årsag til mange af de paradoksale ideer i zen- eller chan-buddhismen

Denne artikel er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at [ tilføje mere].

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.