Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Bånd-Pil (Salix viminalis)

Bånd-Pil

{}
Videnskabelig klassifikation
Rige: Viridiplantae (Grønne planter)
Række: Magnoliophytina (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Salicaceae (Pile-familien)
Slægt: Salix (Pil)
Beskrivelse:
Bånd-Pil er en stor, løvfældende busk eller et middelstort træ med en stift opret, senere noget overhængende vækstform. Barken er først gul og tæt gråhåret på den yderste ende. Senere bliver den grå og glat med spredte korkporer. Knopperne er spredte, tilliggende og smalle. Farven er gulgrøn, hos de yderste dog grå på grund af hårklædningen. Bladene er lange (op til 25 cm) og meget smalle, og de har savtakket, indrullet rand. Oversiden er mørkegrøn, og undersiden er sølvgrå. Planterne er enten rent hanlige eller rent hunlige. Planten blomstrer før løvspring i april-maj. Frøene modner godt, men mister spireevnen efter få timer.

Ikke-synlige træk:
Rodnettet er fladt udbredt og meget tæt forgrenet, så det danner rodfilt. Grenene slår meget let rod, hvis de rører jorden. Bånd-Pil er meget nøjsom og kan trives på alle jordtyper undtaget på meget fugtig bund. Den er ret lyskrævende. Alle dele af planten indeholder stoffet salicin, der omdannes til hovedpinemidlet salicylsyre i vores krop.

Størrelse:
15 x 4 m (100 x 50 cm/år).

Hjemsted:
Bånd-Pil danner kratskove sammen med Rød-El, Ask, andre arter af Pil og Solbær, Hæg og Benved på fugtig og mineralrig bund i Europa (herunder Danmark) og Sibirien.

Anvendelse:
Planten tåler kraftig beskæring godt og er velegnet som hjælpetræart i læplantninger på vindudsatte steder.

Kilder



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.