Hellige grav

Det stammer formentlig helt fra korstogenes tid, hvor Jesu klippegrav en overgang var erobret fra muslimerne og dermed "velforvaret" - i sikre hænder.

Talemåden den hellige grav er velforvaret findes i T. Vogel-Jørgensen og Poul Zerlang, Bevingede ord, 6. rev. udg., 1998. Det fremgår af dette opslagsværk at (Tro den) hellige grav velforvaret er et internationalt udtryk, der hentyder til de i århundreder herskende religiøse stridigheder i Palæstina, og som udtrykker at Kristi grav skulle være i god behold i de kristnes hænder.

Aviserne, fx Børsen, Aktuelt og Jyllands-Posten, skrev 21.1.1967 at sproghistorikeren professor Johs. Brøndum-Nielsen i sit foredrag i Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 20.1.1967 hævdede, at talemåden er opstået i Danmark og Nordtyskland omkring reformationen ved oversættelsen af Det Nye Testamente. I Matthæusevangeliets 27. kapitel stod der, at farisæerne og de skriftkloge gik til Pontius Pilatus efter Jesu henrettelse og bad landshøvdingen om at få graven forvaret, fordi de var bange for at disciplene ville stjæle liget og påstå at den døde var opstanden.

Jøderne troede, at den hellige grav var vel forvaret, men det viste sig altså at være en falsk forvisning, og det er jo også det, der ligger i talemåden. I de nyere bibeloversættelser er udtrykket forvaret afløst af bevogtet.

At talemåden er international, som det hævdes i Bevingede ord, er altså ikke sandt ifølge Brøndum-Nielsen. Jørgen Bang har tilsvarende i Berlingske Tidende 31.3.1974 skrevet at han ikke har kunnet finde paralleller til talemåden i hovedsprogene. De udtrykker tanken på en anden måde, engelsk fx med everything is lovely in the garden eller live in a fool's paradise. Netop denne oplysning har forfatteren dog ladet udgå i optrykket af artiklen i bogen Jørgen Bang, På talefod med sproget, 1980, s. 38-39.

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.