Høvlebænketyper og anvendelser
Høvlebænken findes i mange forskellige udførelser, størrelser og med lige så mange forskellige navne. Ligesom de er indrettet eller udformet efter det særlige behov den enkelte snedker har. Derfor vil enhver snedker finde sin egen høvlebænk mest praktisk, hvis han da hører til dem der bruger den - det er nemlig ikke alle. Det til trods kan man finde den i en eller anden form på stort set alle snedkerværksteder.
Fælles for alle høvlebænke er, at de består af en kraftig planke, der hviler på et forsvarligt stel af fyrretræ.
Ladet har en tykkelse på 5-10 cm, bredden normalt omkr. 30 cm, men er dertil bagtil forsynet med en fordybning, biladet, hvor værktøjet kan lægges så det er lige for hånden når der er brug for det, og hvor det ikke generer arbejdet på den høje del af ladet.
Langs ladets forkant og i bagtangen er lodret nedstemt en række duphuller til isætning af bænkdupper.
Karetmagerbænken
Den første bænk jeg selv stod ved, og som blev kaldt "karetmagerbænk", havde to rækker duphuller, og altså et i hver side af bagtangen, der fyldte hele ladets bredde (set i Holmstrup Husflidsskole på Fyn i begyndelsen af 1950'erne).
Fugebænken
Fugebænken, er muligvis en høvlebænk uden bagtang. Det kan dog osse være en pløjebænk som den der ses på illustrationen. 
Billedskærerbænkens fortang er formentlig et lån fra høvlebænkens bagtang, men det er rent gætteri.
De forskellige træsmede har omarbejdet høvlebænken, og tilpasset den sine egne behov. Nogle kan klare sig med en kort, let bænk, andre skal have en lang, tung; ligeledes er der forskel på tængernes udformning, bl.a. med hensyn til antal og placering af duphullerne.
En modelsnedkerbænk har specielt udformede tænger: Bagtangen har ikke spindel, den kan trækkes ud og ind, men en forkilingsmekanisme gør at man kan spænde emner fast alligevel.
Sluttelig kommer der en række forskelligt udformede høvlebænke, først og fremmest beregnet til hobby- og sløjdbrug. De er alle mindre end snedkerbænken. Jeg har dog set en sådan hobbybænk i brug hos violinbygger Jørgen Nielsen i København, men en instrumentmager har ejheller behov for 2 meter arbejdsplads, omend hans hænder er på størrelse med en møggreb.
Kolonnebænk
Kolonnebænken, eller sløjdbænken er en rent dansk opfindelse fra omkr. 1880 hvor en eller to kolonner er fælles om en lang grebning på tværs af rækkens forende; den bruges i skolernes sløjdsal.
Transportabel bænk
I tidens løb er der gjort forsøg på at udvikle forskellige transportable høvlebænke, der kan monteres på en planke eller en buk og med lethed kan være i rygsækken og anbefales især bygningssnedkere. Den er egl. blot en kombineret for- og bagtang fremstillet af "jern og stål", og som monteret på en passende planke kunne gøre det ud for en art høvlebænk.
Arbejdsbænken er en kombineret skruestik, høvlebænk og arbejdsbord. Den fås i forskellige udførelser, og kan klappes sammen, så den med lethed kan transporteres mellem arbejdspladserne, og den har typisk to arbejdshøjder. Arbejdsbænke bruges netop med fordel på steder hvor der ikke er plads til en egentlig høvlebænk, eller hvor en sådan vil være for besværlig at bringe hid. På samme tid holder den bedre på emnerne end ørtebænk, bukke, trappestige, skammel, de bare lår, eller noget tilsvarende. Den kaldes også universalarbejdsbænk.
ekstern henvisning
- Diderot, Denis: Encyclopédie
- Greber, J. M.: Die Geschichte der Hobelbank, i Fachblatt für Holtzarbeiten, Berlin 1937 p. 81 ff.
- Salaman, R.A.: Dictionary of Woodworking Tools, London 1989, ISBN 0044402562
- Goodman, W. L.: The History of Woodworking Tools, London 1964, ISBN 66004893
- Jensen, Laurits: Billedskærerbogen, 1986, ISBN 8774902636
- Dahl, Børge: Gammelt Værktøj, Roskilde 1973
- (woodworking)
Høvlebænkens fornemste indretninger er tængerne, de to "skruestikker", ladet er forsynet med. Tængerne spændes med spindler, i dag almindeligvis af 