Lítla Dímun

Areal: 0,8 km² Indbyggere: 0 Kommune: Hvalba Fjeld: Rávan, 414 m

Lítla Dímun hører historisk-geografisk til naboøen Stóra Dímun og er beliggende øst for Sandoy og Hvalba på Suðuroy.

Navnet Dímun stammer formodentlig fra keltisk.

Øen har aldrig været beboet af mennesker. Allerede færingesagaen beretter om, at der holdes får på øen.

I 1850 købte bønderne fra Hvalba og Sandvík øen på en auktion for 5000 rigsdaler. Myten fortæller, at en repræsentant for monopolhandelen bød på øen for at få en højere pris for den daværende kongeligt ejede ø.

Der er ca. 300 moderfår på øen, og det årlige overskud i form af lam og får hentes i fællesskab hjem om efteråret og fordeles ligeligt mellem anpartshaverne.

Fåretur til Lítla Dímun

Hvert efterår tager ca. 40 drenge og mænd med en fiskekutter og to robåde på slæb ud til Lítla Dímuon for at hente fårene. Landgangen sker fra de typiske færøske robåde. Der er flere landgangssteder, som benyttes under hensyntagen til strømforholdene på det givne tidspunkt. Mændene er udstyret med lange stave, kaldet "det tredie ben", og uldsokker om støvlerne for ikke at glide på de stejle klipper under den vanskelige opstigning. Der bruges ikke reb, men man har lært af generationers erfaring, så ulykker i nutiden sker sjældent.

Nede fra kutteren følges sammendrivningen af fårene højt oppe med spænding. Af sikkerhedsgrunde følger kutteren folkene hele øen rundt. Hver mand kender sin opgave, og man hører sjældent lederens kommando. I 100-300 meters højde dannes langsomt en menneskekæde med net imellem sig. På denne måde drives fårene med solen rundt om øen mod en fårefold på nordsiden.

Det sker undertiden, at en gruppe af de mere intelligente får undgår at blive fanget. For at undgå at en stærk gruppe af vildfår opstår, skyder man med jævne mellemrum de genstridigste. Af og til lykkes det folkene at jage ca. 20 får ud på en smal sti, der ender ved afgrunden. En mand får til opgave at hente fårene, og det ser livsfarligt ud, når han går ud på den smalle sti med 2-300 m ned til havet. Der er ikke plads til at binde fårenes ben, så fåret bliver taget op på nakken, hvorefter han drejer rundt og forsigtigt går tilbage ad afgrundsstien.

Sent på dagen hejses fårene, fem ad gangen, de 40 m ned til den ventende robåd med en besætning på fire. Fårene landes forsigtigt på et blødt underlag i bunden af robåden. Femten får i alt er der plads til. Efter en hård rotørn landes fårene vel oppe på kutterens dæk. På grund af de uvante forhold er fårene helt lamslåede og passive og stiller sig tæt sammen på skibet. Hvilken kontrast til den hurtighed, de viste i deres naturlige område!

Sent om aftenen efter at kutteren igen er nået hjem til Hvalba, er mange kommet ned på kajen for at overvære ankomsten. Fårene løftes i land, vejes, placeres systematisk i lige rækker og fordeles til de forskellige ejere.

Historie

I 1918 udspillede der sig en dramatisk strandingshistorie på Lítla Dímun. Den danske skonnert "Casper", der var på vej fra Spanien til Vaag med en ladning salt, blev på disse kanter overrasket af en forrygende orkan, som netop drev den ind under Lítla Dímun. Der var simpelthen intet for mandskabet at stille op, og da bunden blev slået ud af skibet, regnede de sig for dødsdømte. Deres forsøg på at nå i land ved at kappe stormasten slog fejl, da masten faldt i den forkerte retning.

I sidste øjeblik lykkedes det styrmanden at nå land med en line om livet og få resten af besætningen ind.

Her krøb de seks mænd sammen på en smal klippeafsats i storm og kulde, lige over den voldsomme brænding og resterne af deres skib.

Da det på grund af de omgivende stejle fjelde ikke var dem muligt at forlade klippeafsatsen, lykkedes det dem efter et par dage at bygge en slags stenhytte lidt højere oppe, så de dog kunne få en smule læ. Proviant havde de intet af, og kaptajnen var oven i købet ret hårdt kvæstet. Man gjorde forsøg på at redde et par kasser fra skibet, men forgæves.

Forsøgene førte efterhånden til, at man blev dristigere til at færdes på klipperne. Omtrent halvvejs mellem dens fod og dens top fandt man en hule, der af hvalbingerne var indrettet til de mænd, der på visse tider af året arbejdede her i dagevis. Her var både ildsted og brændsel og en smule tran til en lampe, samt det allervigtigste – en æske tændstikker.

Efter flere forgæves forsøg lykkedes det, mens man endnu havde lidt kræfter i behold, at fange to får og en syg fugl. Alt af dyrene blev spist undtagen uld og fjer. Selv knoglerne tyggede man på.

Efter sytten dages forløb var kræfterne ved at ebbe ud. Da kom endelig en færøsk fisker så nær, at der skulle være mulighed for kontakt. Flere gange tidligere havde man set både, som man forsøgte at råbe an uden held. Nu styrtede man i desperation hele bålet med alle dets gløder ned ad skrænterne. Fiskerne opdagede det og trak skyndsomt snørerne ind og sejlede bort fra øen! De troede vel, at det var spøgelser, men nej, nogle timer efter kom der effektiv assistance, og alle blev reddet.

En af de skibbrudne bosatte sig på Færøerne.

kilde: Erik Christensen. marts. 2003

Flora på Lítla Dímun

færøsk dansk latin

Árshúsagras enårig rapsgræs Poa annua

Hálshvít Baldursbrá lugtløs kamille tripleeurospermum maritima

Jarðlagdur krásarvi almindelig firling Sagina procumbens

Læknaeirisgras læge-kokleare Cochlearia officinalis

Opinekruarvi fuglegræs Stellaria media

Reyðvingul rød svingel Festuca rubra

Rísið húsagras almindelig rapsgræs Poa trivialis

Ullhært legugras fløjlsgræs Holcus lanatus

Vanligt høsnagras almindelig hønsetarm Cerastium fontanum

Weblinks NGS.fo - planteliste Lítla Dímun (http://www.ngs.fo/plant/Plantulisti/folist_04.htm) (færøsk - botanisk)

Færøske øer Borðoy Eysturoy Fugloy | Hestur | Kalsoy | Koltur | Kunoy | Lítla Dímun | Mykines | Nólsoy | Sandoy | Skúvoy | Stóra Dímun | Streymoy | Suðuroy | Svínoy | Vágar | Viðoy

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.