Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Benjamin Franklin

Benjamin Franklin (17. januar 1706 - 17. April 1790) var amerikansk journalist, forfatter og videnskabsmand mm., men mest kendt som en af lederne af den amerikanske revolution.

Et af de navne, der fra Nordamerika er nået videst ud i verden, er tiden tvivl Benjamin Franklins. Ethvert skolebarn i den civiliserede verden vil have hørt om ham, og om hans mærkelige liv og den store rolle, han korn til at spille i sit fædrelands historie foreligger der talrige og interessante beretninger. Da det netop i år (2006) er 300 år, siden Benjamin franklin fødtes vil vi her give en kortfattet skildring af hans liv og gerning. det var i Boston i året 1706, at den fattige lysestøber, sæbesyder Franklin så sin børneflok forøget med det 16de barn. han fik navnet Benjamin, og da han i den tidligste barnealder viste en usædvanlig lærelyst, blev det bestemt, at han skulde sættes til bogen for engang at blive præst. han havde dog næppe gået et år, i borgerskolen i Boston, før faderen indså, at han ikke vilde få råd til at lade ham studere, og desuden var den gejstlige stand ikke nogen glimrende løbebane. Benjamin kom derfor ud af skolen, og i sit 10.. år, begyndte han at hjælpe faderen i hans forretning. trods dette bratte omslag fra skolen til det praktiske liv, bevarede benjamin sin læselyst, og al den tid, han fik tilovers fra lysestøberiet og byærinderne, anvendte han til læsning. Hans faders bogsamling bestod hovedsagelig af lærde, teologiske værker, der ikke særlig tiltalte en 10 års dreng. men benjamin læste dem samvittighedsfuldt alle. faderen indså imidlertid, at lysestøberiet ikke interesserede sønnen, og han fik ham derfor i 12 års alderen anbragt hos sin ældre søn James, der var bogtrykker og nylig var vendt tilbage fra England og havde nedsat sig i sin fødeby.

I sin nye profession som bogtrykker kom Benjamin i forbindelse rued nogle lærlinge hos boghandlerne i byen og fik derved lejlighed til at låne bøger. når han fik en bog tillåns om aftenen, tilbragte han det meste af natten med at læse den og afleverede den i reglen næste morgen. samtidig uddannede han sig samvittighedsfuldt i sit håndværk og blev til stor nytte for broderen james. senere fik han rigere lejlighed til at tilfredsstille sin tørst efter kundskaber, idet en velhavende købmand, der havde en stor bogsamling, tillod typograflærlingen at låne alle de. bøger, han ønskede. den tinge franklin havde kun en eneste interesse, at uddanne sine åndsevner, og alt; hvad han kunde føde for at kunne afse så meget mere til sine bøger. han foreslog derfor sin broder at udbetale sig halvdelen af, hvad den kost, han fik, var værd, og tilbudet blev straks modtaget. „dette", siger han selv etsteds, „var et nyt fond til at købe bøger for; men jeg havde også en anden fordel af min nye levemåde. når min broder og de andre gik fra trykkeriet til deres måltider, blev jeg alene tilbage, og da jeg hurtig var færdig med mit lette måltid, der ofte kun bestod af en tvebak eller et stykke brød, en håndfuld rosiner eller en kage og et glas vand, havde jeg det øvrige af tiden, indtil de kom tilbage, til at studere i, og jeg gjorde så meget desto hurtigere fremskridt, som mådehold i spise og drikke giver tanken klarhed og skærper opfattelsesevnen."

Hans broder havde begyndt at udgive en avis, den anden, der fremkom i Amerika. i denne anledning kom mange af bostons kendte og fremragende mænd nu og da i trykkeriet, og den unge Franklin hørte dem ofte tale om avisartiklerne og om det bifald, de havde vundet.: derved vågnede ærgerrigheden hos benjamin, og han besluttede at prøve, om han mulig selv kunde vække opsigt ved en artikel. han skrev nu med fordrejet håndskrift en artikel, som han om natten lagde under døren til trykkeriet, hvor man fandt den næste morgen. da redaktionen indfandt sig op ad dagen, blev artiklen taget frem til bedømmelse. „de læste den," siger han i sin autobiografi, „gennemgik den i min nærværelse, og jeg havde den overordentlige fornøjelse at høre, at den vandt deres bifald, og at de, der gættede på forfatteren, kun nævnte mænd, der havde navn iblandt os for lærdom og skarpsindighed." Opmuntret ved dette held sendte han flere stykker til pressen på samme måde, indtil han havde udtømt hele sit forråd af idéer. Da han endelig gav sig tilkende, 'steg han betydelig i anseelse i den litterære kreds i Boston, men hans broder; der altid havde behandlet ham ret ukærligt, blev nu skinsyg på ham, og Benjamin besluttede sig da til at tage til New-York og søge arbejde der. i New-York kunde han imidlertid intet arbejde finde, og derfor gik han til Philadelphia, hvor han ankom snavset og laset og med to dollars i lommen. han så da en mængde mennesker, der alle gik samme vej, og han fulgte efter dem hen til kvækernes forsamlingshus nær ved torvet. „jeg satte mig ned iblandt dem", fortæller han, „efter at have set mig om, og da jeg ikke hørte, at der blev sagt noget, blev jeg, som var meget træt, af arbejde og mangel på søvn den foregående nat, overvældet af søvnen, og blev ved at sove, til forsamlingen brød' op, da der var en kvæker, der var så god at vække mig." en her fandt han da endelig arbejde hos - en bogtrykker, og da provinsguvernøren engang tilfældigvis fik et af Franklins breve til hans fader at se og lagde mærke til det smukke sprog, han skrev, fattede han godhed for ham og lovede at hjælpe ham til at etablere sig. guvernøren holdt imidlertid ikke sit ord, og Franklin, som i tillid til sin velynders løfter var rejst til England for at købe materiel til et trykkeri, stod nu i det fremmede land forladt og uden hjælpemidler.

Imidlertid havde han på overrejsen gjort bekendtskab med en velhavende forretningsmand fra Philadelphia, og denne engagerede ham nu i sin forretning for en årlig løn af 500 dollars. således kom Franklin tilbage til sit fødeland, men hans nye chef døde kort efter, og han måtte påny tage arbejde som bogtrykker. Det lykkedes ham nu at finde en mand, der havde lidt kapital, og sammen med ham købte han en dengang lidet udbredt avis „Pennsylvania Gazette", som det lykkedes ham hurtigt at skaffe en stor udbredelse. Senere oprettede han et lejebibliothek, en bog- og papir-handel, og tre år efter grundede han et litterært tidsskrift „Poor Richards Almanac", der opnåede en enestående udbredelse. samtidig fortsatte han sine selvstudier, uddannede sig i klassisk og moderne sprog, studerede naturvidenskab og foretog sine berømte forsøg med dragen i tordenvejret, hvilket førte til opfindelsen af lynaflederen. Efter at den berømte franske naturforsker Buffon havde oversat Franklins bog: „nye eksperimenter og iagttagelser om elektriciteten", opnåede han europæisk berømmelse, blev udnævnt til medlem af det kongelige videnskabernes selskab i london og fik tilsendt selskabets guldmedalje.

Jævnsides med de fortjenester, Franklin indlagde sig som videnskabsmand, gik hans politiske anseelse. Han var en af de ivrigste agitatorer for de nordamerikanske staters uafhængighed, blev medlem af kongressen og gentagne gange sendt i diplomatiske ærinder til London og Paris. i flere år boede han i Paris og søgte navnlig gennem pressen at slå til lyd for uafhængighedssagen, og det lykkedes ham efter usigelige anstrengelser at tilvejebringe freden i Paris 1783 og Europas anerkendelse af de 13 staters uafhængighed.

Tilbagerejsen til Amerika benyttede han til at anstille fysikalske iagttagelser og til at affatte en fortræffelig afhandling om forbedring af skibsfarten. ved ankomsten modtoges han med kanonsalut og et helt folks glædesjubel. Tre gange blev han enstemmig valgt til guvernør i staten Pennsylvanien, indtil han i 1788 på grund af svagelighed måtte trække sig tilbage fra al offentlig virksomhed. Da han døde i 1790, forordnede kongressen landesorg ; en måned, og nationalforsamlingen i Paris anlagde på Mirabeaus forslag sorg i tre dage. Til sin gravsten havde franklin selv bestemt følgende indskrift: ,her ligger de jordiske levninger af Benjamin Franklin', en bogtrykker, - lig bindet af en gammel bog, hvis indhold er revet ud, og ' hvis titel og forgyldning er udslettet - til ormeføde; dog er selve værket ikke gået tabt, men vil - det tror han da - til sin tid atter udkomme i en ny og smukkere. udgave, gennemset og forbedret af forfatteren".

På næsten alle områder af det sociale, politiske liv og åndslivet har Franklin virket fremmende og nyskabende; for skolevæsenet, ungdommens uddannelse, håndværkernes fagmæssige belæring, for folkets moralske, åndelige og politiske udvikling arbejdede han ved sine folkeskrifter og sin avis, og fremfor alt virkede han ved sit eget lysende eksempel på en virkelig selfmade mand, der ved sin sejge energi og utrolige flid trodsede alle hindringer, overvandt al modstand og ved sit mønsterværdige liv og sin retskafne karakter blev en type på den gode borger og sande demokrat en franskmand har ved følgende latinske vers karakteriseret ham som videnskabsmand og politiker: "eripuit coelo fulmen, sceptrumque tyrannis". himlen berøved' han lynet. tyrannerne sceptret.

]]

Revolutionerne: (1750 til 1918)
Den franske revolution: Jakobinerne | Bastillen | Guillotine | Georges Danton | Robespierre
USA's uafhængighedskrig: Boston Tea Party | George Washington | Benjamin Franklin | Den amerikanske borgerkrig
Juni-revolutionen 1830: Saint-Simon | George Delacroix | Louis-Philippe
Revolutionerne i 1848: Februarrevolutionen | Kommunisme | Det kommunistiske manifest | Karl Marx | Stemmeret
Pariserkommunen i 1871: Napoleon 3 | Den fransk-tyske krig | Arbejderkommunen
Den russiske revolution: Mensjevik | Bolsjevik | Novemberopstanden | Vladimir Lenin
Se også: Andre indgange til historien



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Bolig.com
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger og andelsboliger.
Andelsbolig i København
Lejebolig i København
Selvsalg
Realkreditlån
Boligadvokat
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.

Antal besøgende: