Netleksikon - Et online leksikon | Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle. |
Forside | Om Netleksikon |
Christian 5.Christian 5. (15. april 1646 - 25. august 1699) er en dansk konge af den oldenborgske slægt 1670-1699. Valgsprog: Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed).Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3 og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødes på Flensborghus i 1646. Enevoldskonge af konge af Danmark-Norge fra 1670-1699. I 1655 hyldes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig får han sæde i statsrådet, dog større indflydelse - kongen er jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 træder Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24 årige arvekonge Christian 5. kan bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo har arvet tronen, skal han ikke krones, men bliver i stedet salvet. Det sker i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 gifter Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere installerede han sin 16 årige elskerinde, den officielle maitresse Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen føder kongen syv børn og maitressen fem børn, som han offentligt vedkender sig. Som tak bliver Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet. I 1675 erklærer kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbageerobre de gamle danske landområder, som Frederik 3 mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kommer til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltager personligt i flere slag, men nogen afgørelse på krigen kommer der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen ender med, at Frankrig i 1679 dikterer en fred, hvorefter situationen er som før krigens udbrud. Den mest magtfulde af kongens mænd er rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffer ham mange fjender. Svenskerne er på dette tidspunkt allieret med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønsker for enhver pris at undgå konfrontation med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene bliver afsløret, lader kongen ham arrestere og anklage for højforræderi. Kongen har tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld bliver dødsdømt og ført til skafottet. Men i sidste øjeblik ændrer kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsones på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld dør i 1698. Ved Roskildefreden er den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug har allieret sig med Sverige. I 1675 angriber Christian 5. Gottorp og tager sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig må den danske krone efter fransk diktat slippe Gottorp igen. I 1684 forsøger kongen igen at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 må han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen. Til styrkelse af enevælden indføres i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kan enhver, der besidder tilstrækkelig meget jord, erhverve sig grevetitlen. Hvis man har knap så meget jord, må man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløses efterfølgende af titlen baron. Christian 5. giver "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov". Kongen dør i august 1699 efter året i forvejen at være blevet såret af en anskudt hjort. Han bliver gravsat i Roskilde Domkirke og efterfølges af sin søn, Frederik 4
|
|
Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket. Antal besøgende: |