Rigsdagen

Før enevældens indførelse var det en forsamling af rigets stænder diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager.

Med 1849-grundloven fik Danmark sit første demokratiske parlament, Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget. Kompetencefordelingen mellem de to ting var ikke ordentligt klarlagt, hvilket gav anledning til en langvarig forfatningskamp fra 1866 til 1915

I starten fandtes der ingen partier. I 1849 forventede man at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber.

Det var ikke alle, der kunne stille op til Rigsdagen. Kvinder var udelukket. Det samme gjaldt ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af fattighjælp

Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.