Netleksikon - Et online leksikon Netleksikon er ikke blevet opdateret siden 2005. Nogle artikler kan derfor indeholde informationer der ikke er aktuelle.
Forside | Om Netleksikon

Diodemodtager

Table of contents
1 Diodemodtager og krystalmodtager kort fortalt
2 Mere om modtagertypen
3 Eksterne henvisninger

Diodemodtager og krystalmodtager kort fortalt

Krystalmodtagere (også kendt som krystalapparat) blev først bygget omkring 1900 af Greenleaf Whittier Pickard. Krystalmodtagerne anvendte krystallinske mineraler med ensrettende egenskaber til at detektere radiofonisignaler. Andre ensrettende overgange blev lavet af oxiderede metallegeringer.

Den "moderne" udgave af krystalmodtageren er en diodemodtager, hvor krystallet er udskiftet med en småsignal Schottky diode baseret på halvledermaterialet silicium eller en punktkontaktdiode baseret på halvledermaterialet germanium.

Mere om modtagertypen

En krystalmodtager eller diodemodtager er den simplest mulige radioforsats. Derfor er den et godt eksempel til begynderundervisning. Den er bedst egnet til at modtage AM, men kan også anvendes til FM.

Krav

Den kræver en lang radioantenne (f.eks. 10 meter isoleret eller ikke-isoleret elektrisk ledende tråd 1-2 meter over jorden) ved modtagelse af f.eks. langbølgebåndet, mellembølgebåndet og kortbølgebåndet. Desuden skal den jordes i bogstaveligste forstand - signalet bliver stærkere af det. Forfatteren har kun kunnet få den til at virke med en højttaler af krystaløreproptypen og kun ved modtagelse af stærke udenlandske kortbølgesendere.

De fleste diodemodtagere er beregnet til modtagelse af langbølgebåndet og mellembølgebåndet.

Opbygning

Antennen er tilsluttet til svingningskredsensens ene ende direkte, via en kondensator eller på et udtag på spolen - og jordlederen er forbundet til den anden svingningskreds ende.

Svingningskredsen består af en kondensator - almindeligvis variabel - og en spole. Ved modtagelse af langbølgebåndet og mellembølgebåndet benyttes typisk en variabel kondensator på 500-50 pF og en af 2 spoler med en passende induktion så båndet dækkes.

Detektoren udgøres af en Schottky diode eller en germaniumdiode. Det er ligemeget hvilken vej den vender i forhold til svingningskredsens tilkoblingspunkt, da man ikke kan høre forskel på lydfasningen (med denne modtagers kvalitet). Diodens anden ende kobles til krystaløreproppen, hvis anden ende kobles til svingningskredsens jordende.

I princippet bør der sættes en kondensator på ca. 1-2 nF over krystaløreproppens to tilkoblingspunkter.

Virkemåde

Fra radioantennen modtages et svagt elektrisk signal fra en eller flere stærke stationer - sandsynligvis ved en impedans betydeligt højere end 50 ohm - f.eks. 1 kohm.

Den svage modtagne elektriske energi - muligvis fordelt på flere radiostationers signaler - resulterer i en vekselstrøm gennem svingningskredsen. For de fleste frekvenser "kortsluttes" de til jord, og derfor er der for disse frekvenser kun et lavt spændingsbidrag over svingningskredsen.

Hvis der er frekvenser til stede, som er indenfor svingningskredsens resonansfrekvens, så vil disse frekvensers elektriske energi starte og vedligeholde en større elektrisk svingning med en større spænding til følge.

Svingningskredsen virker som et filter.

Noget af denne svingningsenergi tappes af dioden i takt med lyd AM-signalets modulationsstyrke. Det AM-modulerede signals positive (eller negative) del "gives" krystaløreproppen. Og er signalet stærk nok høres lydsignalet.

Udover lydsignalet er der faktisk en omtrent dc-spænding over krystaløreproppen og den eventuelle afkoblingskondensator. Denne jævnspænding er stort set proportional med disse frekvensers signalstyrke, som er indenfor resonansfrekvensintervallet.

Eksterne henvisninger

Vejvisere

AM-diodemodtagere

AM-diodemodtagere som er beregnet til FM-båndet

Selvom AM-detektorer ikke er designet til FM-demodulation, kan man godt anvende diodemodtagere til FM-demodulation ved at stille sig "skævt" på radiokanalen, så små frekvensændringer resulterer i signal styrkeændringer:

Diode- og krystal-valgsdiskussion. Impedanstilpasning. Diodeinformation

Schottky-dioder:
Germaniumbaserede dioder som f.eks. 1N34A, OA47 har stor parameterspredning fra eksemplar til eksemplar i samme produktion. Herudover har flere firmaer lavet disse typer, hvilket betyder, at man ikke kan regne med, at få et eksemplar og så regne med, at denne diode er den bedste.



Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.





Boligstedet.dk
Boligsite med dagligt opdaterede boligannoncer med lejeboliger i hele landet.
Lejebolig i Aarhus
Lejebolig i København
Lejebolig i Odense
Lejebolig i Aalborg
Rejseforsikringer
Husk at kontrollere din rejseforsikring inden du tager ud at rejse. Læs mere på: Rejseforsikring
Bilforsikringer
Sammenlign bilforsikringer og find information om forsikringer til din bil på: Bilforsikring
Varmepumpepuljen
Varmepumpepulje åbner i 2023. Få tilskud til varmepumpe. Varmepumpepuljen


Denne artikel er fra Wikipedia. Denne hjemmeside tager ikke resourcer fra Wikipedias hardware. Netleksikon.dk støtter Wikipedia projektet finansielt. Indholdet er udgivet under GNU Free Documentation License. Kontakt Netleksikon, hvis ophavsretten er krænket.