|
|
Radioforsats
Kort fortalt
En radioforsats, radio uden forstærker (eng. tuner) består af elektronik, som modtager via radioantennen, der omdanner radiobølgerne til elektricitet. Den ledes nu via et antennekabel til forsatsen, på en valgt radiokanal i et eller andet frekvensbånd. Forsatsen foretager detektering af det indmodulerede signal og sender det ud som et linjesignal.
Anvendelse
Eksempler på elektronik, som indeholder en radioforsats: Transistorradio, Gettoblaster, Trådløs telefon, Mobiltelefon, Walkie-talkie, trådløst LAN, Bluetooth, radiour.
Analog, digital, frekvensbånd
En analog radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd næsten kun i mono. Dog blev der i en årrække i 1990'erne i USA testet et stereosystem ved navn C-QUAM AM-stereo. Stereo-systemet anbefalede at AM-radiomodtageren opfyldte AMAX kravene:
- Primært AM-moduleret, men SSB (LSB,USB)- og FM-modulation bliver også benyttet:
- FM-moduleret evt. i stereo:
En digital radioforsats er designet til at kunne modtage en radiokanal i en eller flere af disse frekvensbånd:
Teknisk
Der er flere forskellige måder at lave en radioforsats på:
- Diodemodtager, Krystalmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun stærke stationer kan modtages. Få komponenter. Ingen strømforsyning nødvendig undtagen radiosenderens modtagne energi.
- Retmodtager - Anvendes til visse radioure f.eks. OZ9HBO, EDR Holstebro, Experimenterende Danske Radioamatører (pdf) Citat: "...Program 1 på langbølge med 150 kW,245 kHz [2004: 243 kHz]. Langbølgens frekvens er så nøjagtig, at den af videnskab og industri benyttes som normalfrekvens. Dens afvigelse er mindre end én svingning for hver milliard svingninger...".
- Neutrodyn modtager - Anvendt i radiofoniens barndom - ca. 1923-1926.
- Refleksmodtager - Anvendt i radiofoniens barndom. Normalt dårlig selektivitet, men godt undervisningseksempel. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen og den anvendes også som LF-forstærker og AM-detektor. Lavt strømforbrug.
- Superregenerativ modtager - Anvendt i radiofoniens barndom (1920'erne-1950'erne. Forbavsende god selektivitet og forstærkning. Kan være et godt undervisningseksempel. Kan være svær at benytte, da den let går i selvsving. Kun en transistor/elektronrør anvendes normalt i forsatsen. Lavt strømforbrug.
- Superheterodyn modtager - Mest anvendt idag. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Billig i dag.
- softwarestyret radio (Endnu (2004) ikke særligt anvendt. Særlig god til masseproduktion. Har normalt god selektivitet. Særligt egnet til modtagelse af digital signaler. Kræver mange komponenter, som normalt er stoppet ind i ICere. Dyr i dag (2004).
Se også
- radiofoni, radiomodtager, radioantenne, radio, digitale radiosystemer, fjernsynsmodtager, forforstærker, radio uden forstærker, forstærker, effektforstærker, radiomodtager, mikser, equalizer, softwarestyret radio, packet radio
Eksterne henvisninger
Denne artikel er fra Wikipedia. Læs artiklen hos Wikipedia.
|
|